For at få et optimalt sammenspil på et hold, kan det være nødvendigt at rolleopdele jeres spillere, i stedet for at det er en forskellig spiller der bruger AWP hver gang så har man en dedikeret spiller til at bruge den, dette gør blandt andet at han kan træne sig I at bruge den. Her er de forskellige roller, som vi anbefaler at opdele et hold i:
IGL:
Det er meget vigtigt at vide hvem der står for strategier på holdet, bedre kendt som en in-game leader kort IGL, dette er den vigtigste rolle at sikre man har på plads. Bare fordi man har en IGL betyder det ikke at andre ikke kan komme med input, og man kan altid tage en timeout, dog plejer man at sige at IGL får det sidste ord. Han er den der står for at kalde rotationer, planer og om man køber eller ikke.
Entry Fragger:
Det er meget vigtigt at have en entry fragger, der er villig til at løbe først ind, som har en god gamesense og forstår at man skal frem lige meget om det betyder at man dør for formålet, som selvfølgelig er at tage sitet. Denne rolle er en stor mangel på mange hold, da det er svært ikke bare at dø uden grund hvis man går først, så det er vigtigt at forstå at man skal kommunikere aktivt med sine medspillere, for at få den rolle til at fungere. Denne rolle kræver god reaktionstid og godt aim, da man ellers ofte kan blive ubrugelig.
Support:
En support er en spiller der skal have styr på sine granater, dette inkludere især smokes og flashes. Supportens opgave er at sikre at holdet har den utility der er nødvendig at kaste for at kunne lave et effektivt entry på et site. Dette kræver meget tid og indlæring af granater for at kunne udføres.
Lurker:
En Lurker er en meget svær opgave at kunne udføre effektivt, men det er ham der skal sørge for at modstanderholdet ikke bare kan rotere alle spillere imod et site hver gang man ser en modspiller, han er den der altid skyder modstanderen i ryggen. Hans primære rolle er at holde sig i live, da han derfor er en irriterende faktor at have imod sig. Han skal dog en gang imellem lave et solo push for at åbne modstander holdet, og skaffe information. Denne rolle kræver utrolig god game sense og er den sværeste rolle at få værdi i. En evne der også er vigtig i denne rolle, er at man ikke altid skal skyde modstanderen, men derimod vente på at ens hold er klar så man kan lave et crossfire.
AWPer:
Denne rolle giver lidt sig selv, og er selvfølgelig vigtig at have en sniper der ikke misser de vigtige skud. Det er en rolle som er svær at udføre til perfektion, men relativt let at udføre middelmådigt. Nogle vigtige ting som AWPer er at man skal huske at sørge for at tilpasse sin økonomi i forhold til at man har et særdeles dyrt våben. En AWP spiller bliver ofte brugt til at holde vinkler og tage dueller på lange distancer. I denne rolle kræver det god reaktionstid og meget godt aim, da en AWP kan være en meget dyr investering.